En artikelrække om hvordan børn og familie til krigsveteraner påvirkes.
Veteraners børn får også krigstraumer
21. aug 2010 kl. 10:22 af Rikke Bolander, Newspaq
Børn af udsendte, danske soldater oplever traumet på egen krop, og det kan blive fatalt for børnenes udvikling.
Forskning viser, at soldaters børn kan få mere end svært ved at klare hverdagen, når far eller mor har været i krig. (Foto: Thilde Dehlsen)
Krigen lever videre i soldaternes børn
Søvnløshed, vredesudbrud, angst og indelukkethed. Det er symptomer, som efterhånden bliver nævnt hver gang, Forsvarets veteraner er på dagsordenen. Men de psykiske problemer er ikke kun forbeholdt soldaterne.
Forskning viser, at også soldaternes børn kan få mere end svært ved at klare hverdagen, når far eller mor har været i krig. Krigstraumer kan nemlig vandre fra forælder til barn, og der findes ingen udløbsdato.
"Hvis det er mindre børn, kan det være, at de bliver urene igen, eller det kan være, deres taleudvikling stopper. Nogle bliver mere tilbagetrukne og har ikke lyst til at lege. Spontaniteten og glæden kan være mindre i perioder, og nogle oplever vrede og irritation," forklarer Vibeke Schmidt, der er chefpsykolog ved Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP) under Forsvarskommandoen.
De traumatiserede soldater mister ofte den basale tillid til verden og trækker sig psykisk og socialt tilbage. Det gør det svært for veteranerne at opbygge og vedligeholde relationer.
Og det kan især blive fatalt, hvis soldaten har små børn, forklarer psykolog Susanne Damborg Sørensen, der i 2000 skrev speciale om fænomenet, der i kliniske termer kaldes traumetransmission, ved Århus Universitet.
"Tidligt opståede skader hos et barn er de mest omfattende, fordi menneskets psykiske og følelsesmæssige fundament grundlægges i samspillet mellem det lille barn og dets nære omsorgsgivere," siger hun.
Ifølge undersøgelser fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er hver syvende soldat, der vender hjem fra krigen i Afghanistan, i risiko for at udvikle psykiske mén.
Formand for Familienetværket, der er udsprunget af Hærens Konstabel- og Korporalforening, Michael T. Jensen ser de samme problemer i nogle af de familier, han er i kontakt med.
"Hvis en soldat er kommet hjem med psykiske problemer og har svært ved at hænge sammen, så er det da klart, at så fungerer soldaten ikke. Og hvis soldaten ikke fungerer, så fungerer familien ikke. Ofte er det børnene, der betaler prisen for, at der er en soldat, der har været udsendt," siger han.
Børn af udsendte soldater bliver mobbet
25. okt 2010 kl. 08:10 af Jonas Sahl, Newspaq
Ondskabsfulde bemærkninger er hverdagskost i blandt børn. Men når drilleriet går på mor eller fars farlige job, så gør det ekstra ondt.
Fars krig sætter sine spor
Når mor eller typisk far er i krig for fædrelandet, så lider børnene ofte herhjemme.
Ikke alene må de undvære en forældre i en lange perioder - de er ofte ekstra udsat for mobning.
Det er pointen i den nye bog 'Krigens ansigt. Danske soldater i Afghanistan', der handler om det kedelige fænomen.
"Jeg har mødt børn af soldater, der har været helt fortvivlede. Der er behov for, at skoler og institutioner sætter fokus på problemet," siger bogens forfatter og forsker ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Sven Arvid Birkeland, til Jyllands-Posten.
I bogen kommer eksempler som 'Din far kommer ikke levende hjem fra Afghanistan', 'Din far bliver sikkert skudt dernede' og 'Din far kommer hjem i en kiste', på børnenes mobbebemærkninger.
Og at problemet vitterlig eksisterer, nikker Familienetværket under Hærens Konstabel- og Korporalforening genkendende til.
"Vi hører jævnligt, at børn af udsendte soldater bliver mobbet. Og der er rigtig mange af de større børn, hvis bror, søster, mor eller far er udsendt, som ønsker at tale med andre unge i samme situation," siger Michael T. Jensen, der er formand for netværket, til avisen.
Skoler og institutionerne bliver opfordret til at sætte fokus på problemet fra både forfatteren og soldater.
Soldaters familier får psykiske problemer
9. sep 2010 kl. 12:24 af Anders Holt, Mette Stender, Newspaq
Nogle soldater holder op med at ringe hjem, fordi det er for hårdt at få en grædende mor i røret. Men det går hårdt ud over dem derhjemme.
Næsten halvdelen af samtalerne med forsvarets psykologer er med pårørende
Det er ikke kun de udsendte soldaterne, der kan få det svært. Udsendelsen går også hårdt ud over mange soldaters familier.
Af de 700 sager, som forsvarets psykologer kører i forbindelse med udsendte soldater, er 300 af dem med pårørende til udsendte soldater.
Kontakt med og støtte fra hjemmefronten er vigtig for soldaterne, men i nogle tilfælde holder de helt op med at ringe hjem, fordi de får en grædende mor eller kone i røret.
Det fortæller Michael T. Jensen, der er formand for Familienetværket i soldaternes fagforening, HKKF.
"Når man er udsendt som soldat, har man hundrede procent fokus på de opgaver, man skal løse. Men når man så har ringet hjem til en pårørende, og det måske har været en dårlig telefonsamtale, så mister man lysten, fordi man får drejet fokus hen på ting, der sker på hjemmefronten i stedet for at koncentrere sig om de opgaver, man skal løse," siger Michael T. Jensen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Pårørende til udsendte soldater kan få hjælp og tale med andre udsendtes pårørende gennem Familienetværket hos HKKF.
For lidt hjælp til soldaterbørn
22. aug 2010 kl. 07:15 af Rikke Bolander, Newspaq
Børn af traumatiserede soldater skal hjælpes, hvor de er, og det vil sige i kommunerne. Men de er hjælpeløse uden et aktivt Forsvar.
Hvis veteranernes skal have det godt, må kommuner og Forsvar tage hånd om børnene
Der var lagt op til hygge, gode råd og gensidig forståelse, da Forsvaret i 2009 oprettede tre samtalegrupper for børn af udsendte soldater ledet af socialrådgivere og andre voksne med forstand på og forståelse for børnenes situation.
I princippet er samtalegrupperne en god idé, fortæller chef for Forsvarets socialrådgivere, Tinne Kjær.
Problemet er bare, at børnene ikke tilmelder sig. I år er der kun kommet en enkelt gruppe i gang.
Ifølge Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er samtalegrupper en velment, men forfejlet indsats.
"Løsningen skal findes i deres nærområder, der hvor de er til daglig," siger han til Newspaq.
Han peger på, at kun Forsvaret ved, hvordan man bedst kan imødekomme krigstraumatiserede mennesker.
"Kommunerne kommer ind i billedet, i de tilfælde, hvor børnene får problemer. Så er kommunen det første sted, man henvender sig til, og så skal de have den viden fra Forsvaret," siger han.
Det samme mener Michael T. Jensen, der er formand for Familienetværket, en interesseorganisation under Hærens Konstabel- og Korporalforening. Forsvaret er nødt til at hjælpe kommunerne på vej.
"Ansvaret ligger helt klart hos Forsvaret. Hvis soldaten har henvendt sig og har brug for hjælp, så skal Forsvaret sparke dørene ind til andre offentlige instanser, hvis det er der, behovet ligger. Forsvaret skal være meget mere proaktivt, end det har været," siger han.
Også Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, peger på, at et samarbejde mellem kommunerne og Forsvaret er alfa og omega for soldaten og familiens ve og vel.
"Det sprog en sagsbehandler taler, og det soldaten taler, kan være så vidt forskelligt, at de ikke når hinanden, og så er det, soldaten siger 'fuck samfundet'," siger Karsten Nonbo.
Han mener, Forsvaret skal undervise kommunens sagsbehandlere, eller i nogle tilfælde ligefrem udpege en person, der kan deltage, når en veteran og hans eller hendes familie er endt i en situation, de ikke selv kan håndtere.
De hjemvendte soldater bærer nemlig ofte på andet end det, en læge eller socialrådgiver kan se med det blotte øje. Derfor ønsker Anny Winther, der er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) socialudvalg, at Forsvaret bliver bedre til at informere de civile sagsbehandlere om, hvad de skal være særligt opmærksomme på.
"Det er vigtigt, at Forsvaret får informeret kommunerne om alt, for selvom man kommer hjem med et amputeret ben, så kan det reelt godt være, at der er et langt større problem, der skal tages hånd om," siger formanden for KL's socialudvalg til Newspaq.
Forsvarets socialrådgivere afventer i øjeblikket politikernes beslutninger, og deres chef Tinne Kjær vil ikke udtale sig om den politiske beslutningsproces.
Ifølge hende samarbejder Forsvaret og kommunerne allerede i særlige tilfælde, og hun hilser da også et krav om større samarbejde og vidensdeling mellem kommunerne og Forsvaret velkomment, hvis det bliver en del af den forestående veteranpolitik.
"Det er realistisk, for vi har den viden, der skal til. Men kun hvis det bliver politisk besluttet, for som det ser ud nu, er der ikke ressourcer til det," siger Tinne Kjær.
Forsvarsministeriet leder i skrivende stund en række undersøgelser og håber, at Danmark har sin første veteranpolitik på plads, før året er omme.