.

Angst og angstanfald

Det er normalt at bekymre sig, føle sig anspændt eller angst, når man er under pres, eller når man befinder sig i en stressfuld situation.
Angsten er kroppens naturlige modsvar på fare – den fungerer som en slags alarm, der ringer, når man føler sig truet.

Selvom angst kan være ubehageligt, er angst ikke altid en dårlig eller negativ ting. Faktisk kan angst hjælpe os til at være opmærksomme/varsomme, fokuserede, anspore os til handling eller motivere os til problemløsning.

Men hvis angsten er konstant eller overdrevet - forstyrrer eller fylder for meget i vores dagligdag eller i vores menneskelige forhold – bliver det for meget, og da er det, at man har krydset linien fra at have normal angst til have en angstforstyrrelse – evt. med dertilhørende angstanfald.

Angstanfald og deres symptomer

Angstanfald benævnes også panikangst, og er simpelt formuleret; episoder hvor intens panik, frygt, nervøsitet og især angst optræder.

Angstanfald opstår pludseligt og uden varsel. I nogle tilfælde er der en åbenlys udløsende effekt til angstanfaldet f.eks. hvis man sidder fast i en elevator, ved en ulykke f.eks. en trafikulykke eller før en stor præstation f.eks. en eksamen – men i andre tilfælde kommer angstanfaldet "ud af det blå".

Angstanfald topper (når deres højdepunkt eller klimaks) som regel indenfor 10 minutter, og varer sjældent mere end 30 minutter.
I løbet af denne – ellers relativt korte – tidsperiode, kan man føle, at man er ved at dø eller fuldstændig miste kontrollen over sig selv.

Alene de fysiske symptomer kan være så skræmmende, at mange mennesker tror, at de er ved at få en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt).
Mange mennesker beskriver et angstanfald som en blodprop i hjertet.

Efter at angstanfaldet er overstået, er man ofte bange for at få et nyt angstanfald – især hvis man befinder sig i det offentlige rum, hvor hjælpen kan være fjern, eller man kan have svært ved at "flygte" eller slippe væk.

Symptomer på angstanfald:


- Bølge af overvældende panik
- Følelse af at miste kontrollen over sig selv fuldstændig
- Følelse af blive tosset/skør/sindsyg
- Hjertebanken
- Brystsmerter eller trykken i brystkassen
- Vejrtrækningsproblemer / åndedrætsbesvær
- Følelse af at man er tæt på at besvime
- Synkebesvær eller fornemmelse af at man bliver kvalt
- Hyperventilation
- Varme jag i kroppen
- Kuldegysninger
- Rysten eller skælven
- Svimmelhed
- Mavekramper
- Følelse af at være "løsrevet" eller uvirkelig


Hvad sker der under angstanfaldet?

Under et angstanfald sker der rent fysiologisk en øjeblikkelig mangedobling af "katastrofehormonet" adrenalin i blodet, som sætter kroppen i højeste alarmberedskab. På et øjeblik får adrenalin hjertet til at slå hurtigere og kraftigere, herved forøges ilt-transporten i blodet, som primært føres til de store muskelgrupper, idet kroppen gør
klar til kamp eller flugt i forhold til det, der opleves som truende. Musklerne i kroppen spændes, og det kan være så effektivt, at blodforsyningen til hjernen nedsættes,
især hvis man spænder meget i nakke, skuldre, ansigt, kæber og halsparti. Balanceorganet i øret kan også påvirkes af disse spændinger. Når blodet primært føres ud til de store muskelgrupper, føres det væk fra hud, fingre, ansigt og fødder. Dette kan føles som kulde, soven eller prikken i hænder, fødder og ansigt.

Hjertet kan også slå dobbeltslag, hvilket kan føles som om det springer et slag over, hvilket er normalt og ufarligt. Når hjertet slår kraftigt, sættes blodtrykket i vejret,
åndedrættet stimuleres, musklerne spændes, man ryster og man begynder at hyperventilere, hvilket vil sige, at vejrtrækningen bliver hurtig, overfladisk og foregår med
øverste del af brystkassen. Herved indåndes der store mængder ilt, som betyder at der opstår en ubalance mellem den ilt der indåndes og den kuldioxid der udåndes. Dette mindsker kalk- og fosforindholdet i blodet og bevirker at blodkarrene i hjernen trækker sig sammen. Dette kan medføre svimmelhed og esvimelsesfornemmelse. Når blodtrykket stiger, begynder man at svede, bliver rød i hovedet og kan få hovedpine og trykken i hovedet. Man kan ikke besvime i forbindelse med et angstanfald, fordi blodtrykket stiger.
Når man kan besvime i andre situationer handler det om det modsatte, nemlig at blodtrykket falder. Dette fænomen ses kun i forbindelse med blodfobi.

Uvirkelighedsfølelse hænger sammen med hele den voldsomme aktivitet i den sympatiske del af nervesystemet, som også betyder, at man fokuserer indad på det der sker i kroppen og mister fornemmelsen af det der sker omkring én. Et angstanfald er en meget voldsom oplevelse og er ofte forbundet med dødsangst, fordi man føler at kroppen går fuldkommen "amok" og man føler at man helt mister kontrollen over sig selv og situationen. Mange ringer derfor efter en ambulance og tror man er ved at få et hjerteanfald eller lignende. På skadestuen får man taget blodtryk og måske et hjertekardiagram, som viser at alt er normalt. Herefter sendes man hjem igen, ofte med en udpræget angst for at få det dårligt igen.

Efter et angstanfald vil man i reglen føle sig meget træt, og den parasympatiske del af det autonome nervesystem vil automatisk forsøge at stabilisere kroppen efter den voldsomme anstrengelse. Problemet er bare, at man ofte er blevet så bange, at man mere eller mindre konstant vil være bange for at opleve et nyt angstanfald, især i situationer som ligner den, hvor man første gang oplevede et angstanfald. Mange vil derfor undgå lignende situationer fremover og samtidig være meget fokuseret på den mindste smule ubehag i kroppen. Man har hermed fået panikangst og er blevet angst for angsten.


Kilde Sundhedslex og fobiskolen

Senest opdateret 03.12.2010